Generalforsamling 14. januar 2004
Fri Software Foreningen
Referat af generalforsamling
14. januar 2004 kl. 19:00
Foreningen Fri Software
Generalforsamling, den 14. januar 2004
Deltagere:
Henrik Størner, Jesper Laisen, Hans Schou, Ole Tange, Peter Toft, Jesper Krogh,
Dennis Kjær Jensen, Martin ?.
1) Valg af dirigent og referent
Peter Toft blev valgt som dirigent. Jesper Laisen blev valgt som referent.
2) Beslutning om mødet er lovligt indkaldt
Peter Toft bemærker, at generalforsamlingen er indkaldt med korrekt varsel.
Jesper Krogh bemærker, at generalforsamlingen er afholdt for sent.
3) Formandens beretning
Beretningen er rundsendt i forbindelse med indkaldelsen.
Formanden gennemgik beretningen i hovedtræk.
Formanden bemærkede, at foreningen havde en formue pr. 31. december 2003 på kr.
10.859,95, som afventer ansøgninger til værdige formål.
4) Godkendelse af regnskab
Der er ikke valgt en revisor. Hele regnskabet er dog offentliggjort på foreningens
hjemmeside. Formanden tilbød interesserede kunne se de underliggende bilag, som var
medbragt.
Formanden foreslog, at godkendelse af regnskabet udsættes til næste ordinære
generalforsamling, hvor der formentlig er valgt en revisor.
5) Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
6) Opstilling og valg af bestyrelse og evt. suppleanter
Formanden og næstformanden ønskede genvalg
Jesper Krogh stillede op til bestyrelsen.
Alle valgt.
Thomas Frederiksen (in absentia) og Dennis Kjær Jensen stillede op som suppleant til
bestyrelsen.
Begge valgt.
Bestyrelsen kan fortsat kontaktes på bestyrelsen@frisoftware.dk.
7) Valg af revisor
Jesper Frimand har tidligere tilbudt at være revisor, og han blev valgt in absentia.
Hans Schou blev valgt som revisorsuppleant.
Mødet hævedes kl. 19.32.
|