Projekter

Her er en liste over de projekter, som foreningen har ydet støtte til.

Dato Navn
2005-10-10 Martin W. Hansen skrev:
Jeg tester Ubuntu (hoary, breezy og breezy + 1) på en bærebare maskine (HP NC4200), til det formål søger jeg dækning af hardware-omkostning i forbindelse med anskaffelse af et eksternt cd/dvd-drev til at teste den med, maskinen har ikke cdrom/disk-drev.
Der blev bevilget det ønskede beløb, kr. 830,-
2005-04-30 Martin W. Hansen bad om støtte til diverse udgifter i.f.m. at oprette ØJLUG: Udgifter til domæne og oprettelse af bank- konto. Der blev bevilget 410 kroner til dækning af første års udgifter.
2005-02-21 Martin W. Hansen bad om støtte til at rejse til GUADEC 2005:
Delvis dækning af rejse omk./ophold ved Guadec 2005. Jeg oversætter Gnome til Dansk, desuden arbejder jeg på Gtk#/Mono. Ved at deltage i konferencen får jeg mulighed for at få dybere indsigt i nye forhold vedrørende oversættelse af Gnome og Gnome generelt. Desuden får jeg lejlighed til at udveksle erfaringer med andre Gnome-udviklere og oversættere. Der blev bevilget 1.000 kroner til delvis dækning af omkostninger.
2004-08-27 Støtte til wireless4development workshop. Tomas Krag søgte om hjælp til materiale for at kunne afholde en workshop om brug af Open Source software for deltagerne på FreiFunk konferencen om netværk i u-landene. Der blev ydet støtte på kr. 2.000 til fremstilling af cd’ere og dokumentation med introduktion til Linux.
2004-08-27 Støtte til aktiviteter i forbindelse med Software Freedom Day. Palle Dragsted skrev: “Software Freedom Day er en årligt tilbagevendende global aktivitetsdag der har til formål at fremme kendskabet til Fri software. I en lang række lande på næsten alle kontinenter vil teams af brugere og tilhængere af Fri Software være på gaden, og uddele informationsmateriale, CD’er med fri software og på anden vis skabe fokus på Fri software.” Der blev ydet støtte på kr. 2.500 til trykning af cd’ere og informations-materiale.
2004-06-24 Støtte til at Anne Østergaard deltager i GUADEC 5. Anne skrev:
“Jeg er medarrangør af GUADEC og har gennem de sidste 8 måneder siddet i planlægningsgruppen for GUADEC 5, hvor jeg har bidraget med en betydelig arbejdsindsats for at udbrede kundskab om brug af Fri Software. Det er min hensigt at fortælle og formidle kontakter til danske anvendere af Fri Software om de vigtige nye ting der sker på konferencen – herunder nye projekter og offentlige rapporter der introduceres på GUADEC 5.” Der blev givet kr. 1.000 til delvis dækning af rejseudgifter til konferencen i Kristianssand.
2004-03-28 Støtte til at SSLUG/Gitte Wange deltager i konference om software-patenter i Bruxelles 14-15. april 2004. Der er støttet med kr. 2.000 til at dække rejseomkostninger og kr. 1.000 til ophold.
2004-03-10 Støtte til arbejdet med Den Store Danske Ordliste (DSDO). Henrik Grove skrev:
“Vi vil hermed gerne ansøge om to retskrivningsordbøger der kan fås til 123,50 kr pr. stk (GAD ved Nørreport). Vi er to af hovedkræfterne bag Den Store Danske Ordliste (DSDO – se http://da.speling.org), og det ville ofte gøre vores arbejde nemmere at have Retskrivningsordbogen ved hånden.” De to bøger blev bevilget.
2003-09-06 Støtte til opstart af Bornholms Linux User Group. Karsten Simonsen skrev:
“BLUG som blev oprettet d. 6/6-2003 vil gerne forespørge om et lille bidrag til vores første arrangement. Da vi ønsker at vores første arrangement bliver med flag og balloner, og også at vi får noget dækning via lokalavisen spurgte vi Peter Toft fra SSLUG om han havde lyst til at kigge herover den 13 September til vores Install-party. Hans transport-udgift vil ligge på omkring kr. 1000,- og derfor forsøger vi igennem frisoftware.dk at financere Peter Toft’s rejseudgift uden at kende hans nøjagtige udgifter.” Projektet blev støttet med kr. 1000,-
2003-05-05 Støtte til arbejdet mod software-patenter. Erik Josefsson skrev:
“Härmed ansöker jag om bidrag till resa till Bryssel 7-8 maj: EuroLinux/FFII konferens på Dorint Hotel [klip], De Grönas hearing i Parlamentet [klip], AEL’s manifestation mot mjukvarupatent ‘Free ideas for a Free World'”. Projektet blev støttet med kr. 1.500,- som dog af praktiske årsager først blev udbetalt noget senere.
2002-10-28 Støtte til konference om softwarepatenter i Ålborg. Anne Østergaard skrev:
“I anledning af at det ser ud til at softwarepatenter kan indføres i EU på det kommende Ministerrådsmøde i Bruxelles den 14.-15. november 2002 er det sidste chance for at vi modstanderne kan gøre vores synspunkter gældende på den forberedende konference som arrangeres af DKPTO i Aalborg 28.-29.10.02. [klip]
Jeg ansøgt om 1500 kr. til dækning af transport og ophold. (Kan det gøres under denne pris bliver beløbet mindre.” Støttebeløbet blev på kr. 1.380,00
2002-10-28 Støtte til lancering af OpenOffice version 1.0 på dansk. Claus Sørensen fik 1.000 kroner til et arrangement, hvor OpenOffice 1.0 blev præsenteret for presse m.fl.
2002-10-08 Støtte til CD-ROM’er til Installfest i Bolivia. Janus Sandsgaard skrev:
“På vegne af er spirende GNU/Linux-samfund i La Paz i Bolivia ansøger jeg hermed Fri Software om støtte til at afholde install-festival lørdag den 12. oktober 2002. I alt 850 bolivianos, svarende til cirka 1.000 dkr.”
2002-08-15 Støtte til CD-ROM’er til Installfest. Rune Zimmerman skrev:
“SSLUG og Roskilde Handelskole afholder Lørdag d. 7/9-2002 kl 10-17 Install-fest for Linux-newbies. En dag hvor man, med sin pc under armen, kan få hjælp, råd og vejledning af erfarne Linux-brugere, til installation af Linux. Denne dag vil vi (SSLUG), gerne kunne udlevere en Linux-distribution til installation, som den nye bruger kan tage med sig hjem. Vi søger derfor Frisoftware.dk om støtte til betaling af disse cd’er, da SSLUG ikke selv er i stand til dette.”
2002-05-16 Lån ydet til hurtigt at få Source Mage projektet igang igen. Anders Bruun Olsen skrev til FoFS:
“Grundet systemnedbrud måtte jeg stoppe arbejdet på Source Mage GNU/Linux pakkesystemet indtil jeg havde råd til en ny computer at arbejde fra. Dette ville betyde op til halvanden måneds pause i udviklingen. Ved at yde et rentefrit lån til mig har FoFS sørget for at mit arbejde på Source Mage GNU/Linux pakkesystemet ikke måtte stå stille mere end ca. 14 dage.”

Kilder: