Når det kommer til softwareudvikling, er design af brugergrænseflader (UI) og brugeroplevelser (UX) altafgørende for succes. Dette gælder især for specialudviklet software, hvor unikke brugerbehov og kompleks funktionalitet kræver skræddersyede løsninger. Derfor bør det også være et fokus for dig, uanset om du samarbejder med et udviklingshus, eller hvis du selv udvikler softwaren.
Men hvad er grænsefladedesign, og hvorfor er det vigtigt?
Hvad er grænsefladedesign?
Grænsefladedesign kaldes ofte også UI-design, hvilket står for User Interface design. Det handler altså om at skabe de visuelle elementer og interaktive komponenter i software, applikationer eller hjemmesider, som brugerne interagerer med. Det kan derfor fx være design af knapper, menuer, ikoner, farver, skrifttyper og layout, samt hvordan disse forskellige elementer fungerer sammen for at skabe en intuitiv og effektiv brugeroplevelse.
Hvorfor er brugervenligt grænsefladedesign vigtigt i softwareudvikling?
Der er mange årsager til at UI er vigtigt, når der udvikles software. Først og fremmest er det med til at sikre en høj brugertilfredshed, fordi brugerne hurtigt kan lære at navigere i systemet. Dermed vil brugerne også være mere positivt indstillet til systemet, hvilket øger sandsynligheden for, at brugerne vil anvende systemet.
Når brugerne hurtigt kan lære at navigere i systemet takket være det brugervenlige grænsefladedesign eller UI, betyder det også, at behov for omfattende brugervejledninger og teknisk support mindskes. Med andre ord bidrager det til en minimering af supportomkostningerne.
Hvad skal du være opmærksom på i brugergrænsefladedesignet?
Der er flere forskellige ting, som du bør være opmærksom på, når du udarbejder dit brugergrænsefladedesign eller UI. Først og fremmest er det vigtigt, at der er en konsistens i designelementer som farver, skrifttyper, ikoner og layout, da det hjælper brugerne til at navigere og forstå softwaren hurtigt. Dermed kan der også skabes en sammenhængende oplevelse.
Derudover er det også vigtigt, at softwaren fungerer godt på forskellige enheder og skærmstørrelser. Derfor er det vigtigt at implementere et responsivt design, da det sikrer, at brugere har en god oplevelse, uanset hvilken enhed de anvender.
Du bør også overveje det visuelle hierarki i din UI. Designet bør lede brugernes opmærksomhed til de vigtigste elementer først. Ved hjælp af kontraster, størrelser og placering kan man fremhæve centrale funktioner og informationer.
Sæt fokus på brugeroplevelsen (UX)
Ud over at et godt grænsefladedesign hjælper brugerne med lettere at navigere i softwaren, så er det også vigtigt at sætte fokus på brugeroplevelsen, hvis softwaren skal være en succes. Det er her, der tales om UX (User Experience) – altså brugeroplevelsen.
For at kunne skabe en god brugeroplevelse, er det altafgørende at forstå brugernes behov og arbejdsgange. Det kan gøres gennem brugerundersøgelser, interviews og feedback. Dermed kan der skabes en dybdegående forståelse af, hvad det er brugerne har behov for, og hvordan de vil interagere med softwaren. Her er det naturligvis også nødvendigt at arbejde med softwarens UI, så brugerne let kan finde de nødvendige funktioner.
Under softwareudviklingsprocessen kan det også være en god idé at inddrage brugerne med henblik på at få løbende feedback. Dermed kan brugerne være med til at påvirke fx navigationen i systemet, så de får en let og enkelt navigation, der gør det let for dem at finde de rette funktioner i systemet.
Det er også vigtigt at have fokus på forskellige brugerroller gennem udviklingen af softwaren. Hver brugerrolle har typisk forskellige arbejdsgange og dermed også forskellige krav og behov, som systemet skal leve op til.